Mysteriet om Grønlandshajen


Historien om Grønlandshajens alder er gået verden rundt.
Et dyr der kan leve måske op til 500 år.
Tag med på ekspedition med den danske forsker Julius Nielsen

Læs mere

Verdens måske ældste dyr - Grønlandshajen


Ph.d.-studerende på Københavns Universitet Julius Nielsen har arbejdet med perspektiverne i at fastslå hajens alder, fysiologi, indplaceringen i fødekæden og generelle biologi, for at skabe grundlaget for en fornuftig forvaltning af hvad der kan være verdens ældste dyr. Men der er udfordringen med at få dyret til at afgive sine mysterier , – som måske også kan lære os noget om os selv .

Se film

DAG 1 - Mysteriet om Grønlandshajen



Fakta om Grønlandshajen

Navn: Somniosus microcephalus
Længde: Kan blive over 5 meter
Vægt: Over 1.000 kg
Levetid: 300-500 år
Kønsmoden: 150 år
Føde: Fisk og sæler, men Grønlandshajen anses traditionelt for at være ådselsæder
Levested: Arktiske have fra overfladen til mindst to kilometers dybde

Grønlandshajen tilhører pighajfamilien og vokser sig større end sine slægtninge hvidhajen og hammerhajen. Den kan blive over syv meter lang og veje op til et ton, men det er sjældent set over de sidste mange år.

Hajen er mørk af farve, og munden fyldt af skarpe savtænder. Den er blevet observeret fra nær havoverfladen til 2.200 meters dybde, men holder sig typisk på mellem 180 og 550 meters dybde.

Dyret kræver koldt vand, og findes derfor oftere på lavt vand langt mod nord og helst på store dybder, i den sydlige del af dens udbredelsesområde.

Grønlandshajen er den hajart i verden, der lever mest nordligt. Og længst i det hele taget.

Man finder den bla. i havene omkring Grønland og Island og sydpå så langt som Cape Cod og Den Engelske Kanal , som man kender den biologi indtil videre.

I Danmark er den kun registreret omkring 20 gange, men dens tal peger dog på en formodentlig op større udbredning, der strækker sig lang mere sydpå. 

DAG 2 - Udfordringer




Fra motorolie til islandsk specialitet

Tidligere var grønlandshajens lever det eftertragtede ved dyret. Det var en ressource til at lave maskinolie, men med opfindelsen af syntetisk olie mistede den sin kommercielle interesse. Dyret har en lever, der kan presses og ud af den kunne man  vinde op til 300 kilo olie til brug i finmekaniske instrumenter.  Dens kød blev primært brugt til hundefoder.

I dag er det kun islændinge, der spiser dens kød,: Ofte de graver de den ned og fermenterer den til en lokal specialitet kaldet hákarl. Denne skulle efter sigende lugte kraftigt af tis (ammoniak) og beskrives af turister som det mest forfærdelige, de nogensinde har smagt.

Men stort set alle aspekter af Grønlandshajens biologi er ukendte. Hvordan den fanger sin mad, hvor den føder sine unger, hvor gammel den blive, hvor den vandrer over afstande er ukendte faktorer. Det hænger sammen med, at den ikke er en kommerciel fisk som vi interesser os for.

Data om dyret

Grønlandshajens latinske navn - Somniosus microcephalus - betyder noget i stil med 'Søvngænger med en lillebitte hjerne' og referer til dens meget sløve bevægelser og dens ry for at være en dum fisk, der er meget let at fange. Blandt andet vikler den sig selv ind de langliner man bruger for at fange dyret, og dermed skader den ofte sig selv.

Bedømt ud fra det maveindhold, man har studeret på fangede eksemplarer, spiser den tilsyneladende langsomme haj, også  hurtigt bytte, såsom fisk og sæler. Man har desuden fundet rester af isbjørnrensdyr og heste i hajernes maver.

Blandt inuitter verserer historier om, at slædehunde ind imellem er blevet taget af grønlandshajer, som er lokket til kysten af nyligt fangede sæler, der endnu ligger blødende lå ved kysten.

Grønlandshajen er kendt for sit ringe syn, der skyldes en parasit ved navn Ommatokoita elongata, som hænger ud fra Grønlandshajens øjne og er fæstet med et anker til hornhinden.

Hajen har en evne til at lugte et bytte på flere kilometers afstand på mange meters dybde og den er tillige forsynet med en elektrisk sans, der afslører muskelbevægelser hos dyr i nærheden, og de gør den til en af Arktisk bedste jægere.

Man kender ikke så meget til grønlandshajens liv i øvrigt, men studier viser, at arten kan blive endog meget gammel – tidligere estimerede man op til omkring 200 år. Nye undersøgelser, foretaget af danske forskere, har vist at den kan blive langt ældre: Et lidt over 5 meter langt eksemplar var 392 ± 120 år gammel (dvs. mindst 272 år), hvilket gør grønlandshajen til dét hvirveldyr, der bliver ældst. Desuden fandt studiet, at grønlandshajen først bliver kønsmoden, når den er 156 ± 22 år. 


DAG 3 - Dyr og videnskab




Aldersbestemmelsen

Centrum af hajens øjenlinse ændrer sig ikke efter fødslen, så vævets kemiske sammensætning vil dermed afsløre hajens alder. Når en fisk, som kan blive over fire meter lang, kun vokser nogle få cm om året, må den have levet længe. Den største hun, i de seneste studier var 502 cm lang, og må derfor være mindst 272 år gammel. Sandsynligvis svømmede den rundt på Tordenskjolds tid.

Nye dyr

En rognsæk med omkring 500 appelsinstore æg er rapporteret, men hunnen føder alligevel kun et lille antal levende unger på omkring 40–70 cm. Sandsynligvis har disse - som hos andre haj-arter - i løbet af svangerskabet fortæret de andre æg og unger . Hajens natur er sådan at den ser sine egen artsfæller som latent bytte. Der er ikke meget medlidenhed imellem artsfællerne. Dette gælder for mange andre af havet dyr. Det primære fødeemne for torsk, er torskens egne unger.

Udnyttelsen af dyret

I tiden op til 1930 blev der fisket op mod 2 millioner dyr. Konsekvenserne af overudnyttelsen af dyret kender vi endnu ikke, men at fjerne en toppredator fra fødekæden har altid har vist sig at have alvorlige konsekvenser. Dyret blev fisket, fordi dens olie fra dens enorme lever, kunne bruges som smøring i maskiner, og derfor var meget værdifuld, som et finmekaniske produkt. Indtil den mineralske olie overtog markedet, var hajen en uerstatteligt ressource, der ikke kunne erstattes fra andre steder.

Alder:

Grønlandshajer når at se lidt af hvert i løbet af deres levetid. Ifølge et nyt studie af et hold danske forskere slår hajerne alle aldersrekorder for hvirveldyr (dyr med rygrad): De lever op til over 400 år.

  Mange dyr  blev altså mindst født et pænt stykke tid inden Den franske Revolution i 1789 og potentielt næsten tilbage til dengang, da Columbus opdagede Amerika i 1492.

Det er en af verdens største kødædende dyr, der på  mange måder er et fuldstændig overset dyr, der slet ikke er nok fokus nok på. Hverken i forhold til forvaltning eller i samlet set i  økosystemet i Nordatlanten. 

Biologerne har længe vidst, at Grønlandshajen kan blive gammel, men ingen har hidtil fundet en måde at måle deres alder på. Det bedste materiale, man har haft, er målinger fra en dansk biolog, Paul Marinus Hansen, der i midten af sidste århundrede fangede, målte, mærkede og genudsatte grønlandshajer. Håbet var at finde dyret igen og måle deres vækstrate. Det lykkedes ham at få enkelte gode målinger bl.a. af en stor grønlandshaj, som var vokset 8 cm på 16 år, svarende til en halv cm om året.

Modsat pattedyr, som på et tidspunkt holder op med at vokse, bliver fisk og hajer ved med at vokse hele livet - hurtigst i starten og så langsommere og langsommere.

Så voksne grønlandshajers længder på 4-5 meter gav en indikation af, at hajerne kan blive meget gamle, men der manglede stadig præcise målinger.

Med fisk kan man tælle alderen som vækstlag i deres øresten (et kalklegeme i fiskens indre øre), men bruskfisk (bl.a. hajer og rokker) har ikke øresten, og grønlandshajen har heller ikke andet hårdt væv, hvor der kan aflejres vækstringe, så hvordan gør man?

På biologistudiet hørte Julius Nielsen om grønlandshajens gådefulde alder under en forelæsning af sin nuværende ph.d.-vejleder, professor John Steffensen ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.

John Steffensen mente at kunne løse gåden. Det viser sig nemlig, at øjets linse hos hvirveldyr indeholder krystallinske proteiner, som dannes under fosterudviklingen og forbliver uforandret midt i linsen resten af livet.

John Steffensen diskuterede spørgsmålet med professor Jan Heinemeier på AMS Centeret ved Aarhus Universitet, hvor nogle af landets førende eksperter i kulstof-14 datering befinder sig, og der man fandt frem til, at man nok ville kunne bestemme hajens alder med kulstof-14 metoden på proteinerne i linsen. Han manglede dog væv fra grønlandshajer.

Julius havde et sommerferiestudiejob ved Grønlands Naturinstitut ombord på deres forskningsskibe, som overvåger de kommercielle fiske- og rejebestande. ”Jeg vidste, at de jævnligt får grønlandshajer i trawlene som bifangst,” siger Julius Nielsen.

Det blev - i et tæt samarbejde med Rasmus Hedeholm, seniorforsker ved Afdeling for Fisk og Skaldyr på Grønlands Naturinstitut - indledningen til projektet, hvor forskerne sidenhen også indsamlede og mærkede hajer fra Arktisk Station i Godhavn vha. forskningsskibet Porsild, ligesom de fik nogle af de kommercielle trawlere til at indsamle øjne fra hajerne.

DAG 4 - En ny mulighed




Den ældste haj er mellem 272 og 512 år gammel

I det nye studie har forskerne analyseret linseprøver fra 28 grønlandshajer i alle længder, unge som gamle.

De 2 største hajer var hhv. 493 cm og 502 cm lange, og forskernes målinger viser, at de med største sandsynlighed er 335 og 392 år gamle.

De tal lyder dog mere nøjagtige, end de er, for modsat f.eks. optællingen af det præcise antal vækstringe hos verdens, måske daværende, ældste dyr - en 507 år gammel Molboøsters fra Island - er der i grønlandshajernes tilfælde tale om estimater.

»Kulstof-14 metoden varierer i præcision for forskellige perioder, og med den usikkerhed, som er knyttet til de her estimater, kan vi sige, at vores ældste haj med 95 procent sandsynlighed er mellem 272 og 512 år gammel,« siger Julius Nielsen.

»Men selv den minimumsalder er meget ældre end den hidtidige rekordholder blandt hvirveldyr, som var en 211 år gammel grønlandshval.«

Atombomber bekræfter den høje alder

En vigtig detalje ved studiet er, at forskerne ikke bare har målt en høj alder for én enkelt haj, men kan etablere en tidsserie for alle hajerne, hvor størrelsen vokser med alderen.

I tidsserien har de desuden fundet en uafhængig aldersmarkør i form af den såkaldte 'bombepuls'. Det er en stigning i atmosfæren af kulstof-14 fra atombombeprøvesprængningerne, der fandt sted indtil 1963, og som er optaget i hele fødekæden, hvorfor 'pulsen' afspejles i alt levende.

Forskerne har fundet, at kun hajer på 220 cm eller mere er blevet påvirket af bombepulsen, og at en haj på 220 cm ligger lige på 1963-grænsen og derfor må være omkring 50 år gammel.

Sammen med den langsomme vækst giver det en grov pejling på, at store hajer er virkelig gamle; f.eks. at hajer på 4 meter roligt kan siges at være 100 år gamle.

Det er i sig selv ret tankevækkende, fordi hunnerne er 4 meter lange, før de bliver kønsmodne.

I den forstand har hajerne altså nok også dyrerigets længste barndom.

»Generelt ved vi, at hajer typisk bliver 2-3 gange ældre end den alder, de har, når de bliver kønsmodne, så med det er vi allerede oppe på 200-300 år,« siger Julius Nielsen.

Høj alder kan skyldes lavt stofskifte

»Vi kan nu føje grønlandshajen til en liste over dyr, som bliver meget ældre end mennesker,« siger Tobias Wang.

»Vi ved stadig alt for lidt om, hvorfor nogle arter lever meget længere end andre, men lige netop i dette tilfælde kunne det passe med et meget lavt stofskifte.«

En af de ledende ideer om, hvordan nogle dyr blive meget gamle og undgår at ældes, er netop, at de så at sige skruer ned for al biokemisk aktivitet og lever livet i 'slowmotion'.

»De er meget langsomme, når man fanger dem. Det er ikke med livet som indsats, når man går hen til en grønlandshaj, det er det bare ikke,« siger Julius Nielsen.

Billedet passer godt med, at grønlandshajen lever i -1C til +5C, hvor betingelserne for et 'sløvt liv' er tilstede - de er koldblodede og har samme kropstemperatur som omgivelserne.

Grønlandshajer er koldblodede og lever i -1C til 5C. Den lave temperatur formodes at spille ind på, at kroppen ældes langsommere.

Den lave temperatur sætter en dæmper på stofskiftets kemiske processer samt giver en langsom iltomsætning, og dermed formodes kroppen at slides langsommere ned.

Kan løse gåden om, hvordan man opnår høj alder

Desuden kan grønlandshajens gener også spille en rolle.

»Vi kan ikke gå ned på molekylært niveau - den slags information har vi ikke endnu, men der åbner sig nogle nye muligheder for at studere, hvad der forårsager eller ikke forårsager aldring,« siger Julius Nielsen.

Grønlandshajen kan med andre ord være en spændende 'aldringsmodel'.

»Udover at den opsamlede viden er essentiel for at bevare grønlandshajen, er der megen vigtig viden at høste hos disse gamle dyr, fordi vi kan blive klogere på de biokemiske og cellulære mekanismer, der ligger til grund for, at kroppen ældes,« siger Tobias Wang.

På den korte bane er det afgørende, at biologerne nu ikke bare tror, men ved, at grønlandshajen lever i flere århundreder.

»Det var nok den største gåde om grønlandshajen, og det er vigtig viden i forhold til at føre en langsigtet bæredygtig forvaltning,« siger Julius Nielsen.

Ekstra film




Vejledning - Mysteriet om Grønlandshajen

Download

Undervisningsvejledningen til at arbejde med "Mysteriet om Grønlandshajen"
retter sig mod naturfag, biologi og samfundsfag i 7.-10. klasse.

Produceret af Alphafilm & Kommunikation med støtte fra ”Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings Udlodningsmidler”